Tag fat om sikringen af dit hjem!

Skrevet: februar 15, 2012, af i Alarmsystem, Alle Nyheder, GSM Alarm
Mange danske hjem er rigtig dårligt sikrede. Alt for mange danskere er ikke opmærksomme på risikoen for indbrud eller gør hvert fald meget lidt for at imødegå denne.
I dette indlæg kan du læse nærmere om nogle konkrete tiltag, som du kan iværksætte for at gøre din bolig mere sikker imod indbrud.

Højsæsonen for indbrud er sommerferien og i juletiden. Det er dog ikke kun i højtiderne, at du bør fokusere på at sikre dit hjem, da der sker indbrud alle dage året rundt.
De fleste indbrud sker, mens folk ikke er hjemme, selvom der de seneste år er sket en ganske stor stigning i antallet af indbrud, mens beboerne er hjemme og eventuelt ligger trygt og sover. Også antallet af hjemmerøverier er steget.

Det er vigtigt, at du først koncentrerer dig om at finde de svage områder ved din bolig, og at du sikrer disse først.
En god sikring af døre og vinduer, kombineret med en effektiv tyverialarm, er den bedste måde at holde tyven ude på.
Når du skal sikre din bolig mod indbrud, skal du naturligvis sørge for at gøre det mest muligt besværligt for tyven at bryde ind. Du skal dog samtidig finde en balance, således at det ikke bliver unødvendig svært for dig selv og din familie at komme ud af boligen, hvis der eksempelvis opstår brand eller andre nødsituationer.

Når du har sikret din bolig, kan du overveje at starte et samarbejde med dine naboer eller beboerne i dit boligområde. I kan sammen sætte fokus på nabohjælp, hvor I holder øje med hinandens boliger, og dermed kan I gøre jeres område mere trygt at bebo og sikkert for indbrud. Med nabohjælp kan I hurtigt kontakte hinanden ved alarmering, og naboen er oftest den bedste til at holde øje med mistænkelig aktivitet i området omkring din bolig samt til at notere nummerplader på mistænkelige køretøjer.
Du kan eventuelt bede din grundejerforening om at tage emnet op og lave et særligt møde om det.

Muligheden for nabohjælp afhænger naturligvis af typen af boliger i dit lokalområde samt forholdet til dine naboer.
Alternativt kan du aftale med en god ven eller et familiemedlem, at disse bliver sat på tyverialarmens telefonkæde, således at disse ved alarmering hurtigt kan køre forbi din bolig og eventuelt sikre sig nummerpladen på et mistænkeligt køretøj eller kontakte politiet ved mistænkelig aktivitet.
Tag aldrig selv affære hvis et tyveri bliver opdaget, eller noget mistænkeligt finder sted. Kontakt altid politiet i stedet og lad dem gøre deres arbejde.

Følgende er en række gode råd, som du med fordel kan benytte som en tjekliste til at gøre din bolig mere sikker.

• Døre og vinduer skal være lukkede og forsvarligt låst, når du tager hjemmefra.
• Husk at tilkoble din tyverialarm så tyven ved, at han er opdaget, hvis han bryder ind.
• Prøv at se boligen med tyvens øjne. Hvor vil det være let at komme ind, og hvor kan tyven gemme sig og arbejde i fred. En høj hæk eller et plankeværk kan være rart, så naboen ikke kan kigge ind, men også tyven kan benytte sig af dette. Du bør derfor sikre disse steder ekstra godt med alarm-sensorer på vinduer og døre.
• Overvej om du kan forbedre synligheden udefra.
• Overvej hvilke ting en tyv kan se gennem dine vinduer. Synligt dyrt elektronik og designermøbler kan forøge risikoen for indbrud.
• Lås haveredskaber og værktøj inde så tyven ikke kan benytte dette til at bryde ind. Lås også gerne en eventuel stige fast så tyven ikke har adgang til denne.
• Det er en god ide at opsætte bevægelsessensorer, som tænder lys, når nogen bevæger sig uden for huset. Sæt gerne disse sensorer både foran og bagved huset. Når lyset tænder, bliver også naboer og forbipasserende opmærksomme på, at der er aktivitet ved huset.
• Brug automatiske tænd og sluk ure når du er bortrejst, eller når du ikke er hjemme om aftenen. Det kan være en god ide at ændre på tidspunkterne en gang imellem, så tyven ikke over længere tid kan se et mønster med disse.
• Lad en radio eller tv være tændt når du ikke er hjemme.
• Lad en ven eller nabo hjælpe dig når du er bortrejst. Vedkommende kan tømme postkassen, fylde lidt affald i affaldsspanden, slå græsset samt skovle sne for at få boligen til at se beboet ud.

Du kan gå direkte til vores internetbutik ved at klikke på en af nedenstående varekategorier;

Skrevet af

Danish Security Company ApS forhandler tyverisikring i høj kvalitet til fornuftige priser. Vores varesortiment indeholder tyverialarmer og videoovervågning til både private og virksomheder. Vi rådgiver gerne i valget af tyverisikring samt i installation og brug af dette. Se vores udvalg i internetbutikken eller kontakt os, hvis du behøver mere information eller ønsker rådgivning.

Ingen Kommentarer Endnu.

Skriv et svar