GSM Alarmer

Skrevet: maj 15, 2012, af i Alarm, Alle Nyheder, Trådløs Alarm, Tyverialarm
Ved du, hvilken tyverialarm du bør vælge?
Mange vælger en GSM-alarm, og nedenfor kan du læse fordelene ved disse.

Der findes mange forskellige modeller af alarmsystemer og priserne, funktionerne og kvaliteten svinger fra model til model.
Den mest populære tyverialarm til private er en såkaldt GSM-alarm, som anvender mobiltelefonnettet til at alarmere. GSM-alarmen kommunikerer således til ejeren, en nabo, venner og familie med et telefonopkald og / eller med SMS.
Også mange virksomheder benytter en GSM-alarm eventuelt med kombineret mulighed for kommunikation via telefonkabel.
GSM alarmen har desuden den fordel, at alarmsystemet kan installeres og fungere i områder, hvor der ikke er indlagt telefonstik. Dette gør GSM alarmer særdeles velegnede i lagerlokaler, sommerhuse, skurvogne og adskillige andre steder, uden at man er nødsaget til at installere fastnet telefon og dermed også betale til sådan en løsning.
Ligesom en mobiltelefon isættes der blot et SIM kort i GSM alarmen, og herefter kan denne både ringe samt sende SMS til 5-6 telefonnumre.

Skal man vælge trådløse eller kabelførte tyverialarmer og sensorer?
Ofte er det besværligt at trække nye kabler i en eksisterende bygning, og i de fleste tilfælde vil installationerne med kabel blive mere eller mindre synlige. Derfor er de trådløse alarmsystemer med trådløse sensorer meget populære. De er lette at programmere, og installationen foregår hurtigt, da alt kommunikationen mellem enhederne foregår trådløst. De fleste private foretrækker således en trådløs tyverialarm, og mange vælger selv at stå for installationen af alarmsystemets dele.
Bygger man nyt eller er i gang med en større renovering, kan det dog godt betale sig at installere en tyverialarm med kabelførte sensorer. Den kabelførte løsning er noget nemmere at have med at gøre i længden, og man slipper for at skifte batterier i de forskellige sensorer, når de løber tør, til trods for at de fleste sensorer har en batterilevetid på hele 6-18 måneder.
De samme bemærkninger gør sig naturligvis gældende i forbindelse med virksomheders valg af alarmsystem. Alligevel vælger flere virksomheder end private at installere kabelførte tyverialarmer. Dette skyldes i høj grad, at virksomheder dels er mindre generede af de ofte mere eller mindre synlige kabler, samt at virksomheder ønsker en mere vedligeholdelsesfri løsning og derfor ofrer den tid og det arbejde, som kræves ekstra i forbindelse med installationen.

Du kan gå direkte til vores internetbutik ved at klikke på en af nedenstående varekategorier;

Hvis du er i tvivl om, hvilken tyverialarm du bør vælge, er du altid meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om vores varer. Vi rådgiver dig gerne i valget af GSM alarm ud fra dine individuelle behov og ønsker.

Skrevet af

Danish Security Company ApS forhandler tyverisikring i høj kvalitet til fornuftige priser. Vores varesortiment indeholder tyverialarmer og videoovervågning til både private og virksomheder. Vi rådgiver gerne i valget af tyverisikring samt i installation og brug af dette. Se vores udvalg i internetbutikken eller kontakt os, hvis du behøver mere information eller ønsker rådgivning.

Ingen Kommentarer Endnu.

Skriv et svar